23948sdkhjf

Føtex klar til comeback i indkøbscenter

Føtex er fuldsstændig gearet til åbningen af ny butik i butikscenter i Skanderborg.
Ved rejsegildet på Skanderborgs kommende shopping-mekka, Bloms Butikker, var Føtex-direktør Carsten Hansen en af de talere, som havde størst succes med at overdøve varmekanonerne i den kolde betonbygning, da byrådsmedlemmer, håndværkere og handelsdrivende mødtes over en varm pølse.

Han roste kommunen for den hurtige sagsbehandling af byens nye indkøbscenter og kom samtidig med en venlig opfordring til ordentlig skiltning til shoppe-paradis.

Tager revanche
Derudover kunne han fortælle at Føtex er helt klar til at rykke ind i de nye bygninger - også selvom man ikke tidligere har haft succes med Føtex i Skanderborg.

- Vi har tidligere haft en Føtex-forretning lige i nærheden, men det gik jo ikke så godt, så nu tager vi fuld revanche i efteråret, sagde Carsten Hansen og hentydede til den Føtex, der åbnede i Skanderborg i 1979 og som siden måtte lukkes på grund af for ringe indtjening.

Stor interesse for Bloms Butikker
Der har været stor interesse for at leje sig ind i det nye center - hele 77% af butikslejemålene er i følge Braaten + Pedersen allerede lejet ud, mens man har syv kontrakter til underskrift.

- Interessen for vores center i Skanderborg har været stor. I disse tider er det virkelig godt, at vi kun har to ledige lejemål tilbage, lød meldingen fra Braaten + Pedersen fredag.

Centeret åbner i SKanderborg til oktober.

Kilde: Horsens Folkeblad

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204